Forside


Velkommen


Børnehaven Humlebo er en privat institution fra 1967. Institutionen er beliggende tæt på Haslev centrum, hvilket giver gode muligheder for at benytte byens tilbud og deltage i arrangementer.


Vi er en børnehave fyldt med traditioner og som fast aktivitet hver uge kan nævnes brug af hallen i bokseklubben mellemgruppen, de ældste børn går i svømmehallen og yngste gruppen går til rytmik på musikskolen. 

En dag i Humlebo børnehave kunne derfor f.eks. se sådan her ud:

  1. kl. 6.15-8.00 børnene spiser morgenmad og vinker farvel til mor og far
  2. kl. 9.00 er alle mødt ind og huset aktiviteter starter. såsom svømning, temauger, sproggrupper, hallen osv. 
  3. kl. 11-12 spiser vi frokost bestående af madpakker og vand. 
  4. kl. 12-13 sovebørnene puttes, alle går på legepladsen og de voksne starter pauser. 
  5. kl. 12-14.30 alle leger ude på legepladsen (her foregår forskellige aktiviteter inde og ude, i store grupper og i små grupper samt kontor arbejde.)
  6. kl. 14.30 -15 spises hjemmebragt frugt.
  7. kl. 15 - 17 børnene hentes. Der er fri aktiviteter både med og uden voksne. 
  8. kl. 17.00 lukker børnehaven hver dag.  


Børnehavens rammer 

Humlebo er en mindre institution normeret til 45 børn  fordelt på tre aldersopdelte stuer; de 3-årige 'Bierne', de 4-årige 'Brumbasserne' og skolegruppen 'Hvepsene'. Denne størrelse institution gør det muligt for børn og voksne hurtigt at lære hinanden at kende og børnene gør brug af hele huset i deres leg og aktivitetsvalg.


Indvendigt er der to store grupperum/stuer, et værksted, en mindre stue, et puderum og et 'vinkerum' med udsigt til vejen, så vi kan vinke farvel til mor og far om morgenen og hvor børnene har mulighed for at sove til middag. Der er et lille anretterkøkken, to badeværelser med børnetoiletter, kontor og personalerum.


Udearealet er inddelt i to  legepladser. Vi har på den ene side af huset et asfalteret område, hvor vi kan cykle, der er sandkasse, klatrestativer, rutsjebane og gynger. På den anden side af huset er en græsplæne med en høj, rutsjebane, et stort legehus og sandkasse. Hele udearealet er omkranset af træer og buske.


Åbningstider


Børnehaven har åbent mandag - fredag: kl. 06.15 - 17.00


Lukkedage

Børnehaven holder lukket:


  • De 3 dage før påske
  • Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • 24. dec - 31. dec (begge dage inklusiv)
  • uge 29 er der lukket hele ugen.



Se mere i vores velkomst folder her