Børn er i børnehave næsten hver eneste dag, og opholder sig en stor del af dagen i daginstitution. Det er her de indtager de fleste af deres måltider. Det er derfor igennem lovgivning vedtaget, at vi som institution har et medansvar i at lære børnene omkring sund kost og sunde madvaner, samt vise dem glæden ved det sociale samvær rundt om et spisebord. Børn og voksne spiser sammen på stuerne og vi pakker oftest maden ud og lægger den på tallerkner, så det ser indbydende ud og barnet kan overskue, hvad der er kommet med i madkassen.
Humlebos kostpolitik er lavet i samarbejde med forældrebestyrelsen og derfor er det også muligt at gå til bestyrelsen med eventuelle forespørgsler til selve kostpolitikken. Personalet står også altid til rådighed i forhold til guidning eller andet vedrørende madpakken. Men det er jer, som forældre, der har det primære ansvar for, at madpakken er sund og nærende. Det er jer, der skal tage diskussionerne derhjemme med jeres børn og ikke personalet i Humlebo.
I Humlebo skal børnene selv medbringe formiddagsmad, frokost og eftermiddagsfrugt.
Rammerne omkring vores måltider:
KL. 06.15 - 08.00 Morgenmad, hvor der serveres mælk
KL. 09.00 - 10.00 Mellemmad, hvortil der drikkes vand
KL. 11.00 - 12.00 Frokost, hvortil der drikkes vand
KL. 14.00 - 15.00 Frugt, hvortil der drikkes vand
Børnene tilbringer mange dejlige timer i deres børnehave og brænder en masse energi af i løbet af dagen. Derfor opfordrer vi til, at I ser på børnenes madpakker, som deres brændstof til at holde sig i gang hele dagen. Vi opfordrer derfor til, at børnenes mad er sund, fiberrig og med et minimum indhold af sukker. Maden kan deles op i to kategorier:
1. Den Sunde Langtidsvirkende, som giver børnene en positiv energi til deres dagligdag. Denne madgruppe indeholder for eksemperl rugbrød, grovboller, grøntsager, frugt, havregryn og nødder.
2. Den Usunde Korttidsvirkende, som giver børnene et hurtigt energiboost, som dog hurtigt aftager igen. Denne madgruppe består for eksempel af lyst brød, kiks, riskiks, cheesedippers, ostehapser.
Derfor opfordrer vi jer til, at jeres børn medtager følgende ting til de forskellige måltider:
Morgenmad: Morgenmaden serverer Humlebo for børnene. Det vil typisk være havregryn, cornflakes og knækbrød med smør. Dertil kan der drysses rosiner på. Og selvfølgelig mælk.
I videst mulige omfang er morgenmaden økologisk.
Formiddagsmad: en ekstra klapsammen mad eller en ekstra halv rugbrød i madkassen.
Frokost: Eksempelvis rugbrød med varieret fedtfattigt pålæg, grøntsager eller en rest fra aftensmaden (den varmes dog ikke).
Frugt: Eksempelvis frugt, der er ordnet hjemme fra (appelsin er skrællet, æblet skåret i både). En grovbolle, rugbrød eller grøntsager. Kom gerne frugten i køleskab.
Børnene bestemmer selv i hvilken rækkefølge, de vil spise det, de har med i madkassen. Det aftales mellem forældre og personale, hvis et barn har behov for at spise noget bestemt først, fx rugbrødet før grøntsagerne.
Eksempler på overraskelser i madkassen:
En fin serviet, en eller flere ting på spyd, tilbehør i et lille kræmmerhus, at udstikke pålæg eller rugbrødet med små kageforme (hjerter, stjerner, dyr). Der kan pakkes en enkelt mandel, rosin, abrikos fint ind.
Læg ostehapsen på brødet, giv kun en lille stykke figenstang med. I kan skrive eller tegne en hilsen til jeres børn. Men husk på, at det ikke er en overraskelse, hvis det sker hver dag.
Maddage:
I børnehaven holder vi nogle fælles maddage, som både kan bestå af kold eller varm mad. Her tilstræber vi også at opretholde de sunde retningslinjer. Nogle af disse dage afholdes dog i forbindelse med vores traditioner, såsom fastelavn, påske, jul, nytårskur og her tillader vi os at bryde sundheden og servere en lille godte. Tillige, at vi en varm sommerdag kan nyde en kølig is.
På ture:
Børnene har deres egen rygsæk med som meget gerne må have en fast plads i garderoben, da vi spontant kan finde på at tage en tur ud af huset. Drikkedunken skal holde tæt og være fyldt op med vand. Når vi gør opmærksom på, at vi skal afstod på tur og beder om en turmadpakke, så menes der madder, som kan spises nemt i det fri. Klapsammen madder eller mad med skiveskåret pålæg er lettere at balancere med i det fri.
Ved fødselsdage:
Fødselsdage kan holdes både hjemme eller i institutionen. I børnehaven fejrer vi fødselsdagen til frokost og vi hejser flaget. Forældrene kan selv vælge, om de vil medbringe noget, som barnet kan dele ud. Denne dag er det helt frit, hvad man lyster, om man vil lave mad til hele stuen eller dele en lækkerbisken ud efter madpakken. Forældre må gerne deltage denne dag og personalet står altid til rådighed i forhold til ideer eller lignende. Inviteres der hjem er det hele grupper, der inviteres; såsom hele stuen, pigerne, drengene, skolegruppen, de små osv.
Vi vil dog igen henvise til de to kostråd om langtidsvirkende måltider og korttidsvirkende måltider. De korttidsvirkende måltider er dem der hurtigt kan skabe trætte børn, som ender i konflikter sidst på dagen. Så selvom det hedder fødselsdag, vil vi stadig opfordre til at holde sukkerindtaget på et lavt niveau.
Tilbehør i madpakken:
vi ser gerne at I som forældre danner en god grobund for vores bordskikke, derfor kan en ostehaps, figenstang, kiks eller andet lækkert sidetilbehør hurtigt gå hen og skabe dårlige samtaler ved bordene. f.eks. haha du har ikke sådan en med eller vi har den sammen med det har han ikke så vi bedste venner og de han ikke... Dette er grobund for starten til mobning (se evt. fri for mobberi.dk). Derfor formindsk tilbehøret til en ting og fjern gerne ompakning, læg i stedet agurker, gulerødder, peberfrugt, pølser, pølsehorn, spyd med noget spændene, nødder m.fl. og hjælp os til at skabe den gode steming rundt om bordene.
Det eneste vi frabeder os i madpakken er kager og slik. madmuffins eller madpandekager er velkommen, men ellers vil vi gerne i deler disse ting hjemme.
1.Spis varieret ikke for meget og vær fysisk aktiv
2.Spis frugt og mange grøntsager
3.Spis mere fisk
4.Vælg fuldkorn
5.Vælg magert kød og kødpålæg
6.Vælg magre mejeriprodukter
7.Spis mindre mættet fisk
8.Spis mad med mindre salt
9.Spis mindre sukker
10.Drik vand
Teglværksvej 6 4690 Haslev
kontor@humleboboernehave.dk
Tlf. 56 31 25 62